Vi hjælper hver uge flere hundrede mennesker med at få transporteret møbler og andre varer rundt i hele verden.
Og vi er virkelig gode til det!
Kontakt os
Vores historie
1980: Firmaet stiftes
Vi blev stiftet 11. december 1980 af Johnny Ploug Hansen, som i dag stadig er en del af virksomheden.Johnny havde på daværende tidspunkt været ansat 5 år i firmaet Fensholm International Møbeltransport A/S, som ansvarlig for kørsel og lager, og havde på den måde skabt sig et navn i branchen.
Dengang hed vi J.H. International Transportservice, startede ud med en enkelt varevogn. Meget hurtigt blev denne skiftet ud med en lastbil, og de efterfølgende 5 år blev der hvert år tilføjet en ny lastbil til vognparken.
I takt med at der kom flere opgaver steg omsætningen årligt 50-100% de første 5 år.
1985: Bruun Rasmussen
I 1985 kom så kulminationen på 5 års hårdt arbejde, og der blev indgået en aftale om transport af kunst og antikviteter for Bruun Rasmussen Kunstauktioner.Dette medførte stor kundetilgang fra de københavnske antik- og kunsthandlere.
Det var også i 1985 at vi åbnede et pakkeri, til fremstilling af eksportkasser. Dette pakkeri er i dag blandt de få eksportpakkerier i Danmark, der er ISPM 15 certificeret.
1996: Venskab
Som en specialopgave, stod vi i 1996 for opstillingen af Robert Jacobsens 11 m. høje jernskulptur Venskab, på Kongens Nytorv i København, efter at have haft den opbevaret på vores lager i nogle år.Skulpturen blev senere solgt på auktion hos Bruun Rasmussen til firmaet Würth, hos hvem den i dag pryder hovedkontoret i Strassburg. Vi stod også for nedtagningen på Kongens Nytorv, og leveringen til Strassburg.
1999: Lauritz.com
I 1999 startede Lauritz.com med de første online auktioner, og siden første auktion fik hammerslag, har vi haft et tæt samarbejde med dem, om transport til og fra deres showrooms i hele Europa.2005: Udvidelse af lagerfaciliteter
Efterhånden kom der flere og flere linjer i ordrebogen, og i 2004 steg både omsætningen, og antallet af biler og ansatte.I 2005 udvidede vi derfor vores lager fra 1200m2 med en tilbygning på 700m2, til at håndtere den stadigt stigende mængde varer.
2007: Gazelle
Efter at have oplevet en eksplosiv vækst, blev vi i 2007 udnævnt til Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen.
2017: Generationsskifte
I 2017 gennemføres generationsskiftet, hvor Johnnys 2 sønner Skipper og Mikkel, hver overtager 1/3 af virksomheden. Johnny fortsætter som direktør, Skipper som daglig leder, og Mikkel med ansvar for det administrative.Virksomheden ejes og ledes nu af Johnny, Skipper og Mikkel i fællesskab.
2021: Overtagelse af Packman A/S
I 2021 foretager vi vores første virksomhedskøb.Efter mere end 50 år i branchen og 32 år med packman a/s overdrog Peter Federspiel sit hjertebarn til JH Transport ApS, og vi har således overtaget alle aktiviteter i packman a/s.
“Det er en historisk dag for begge virksomheder, og vi er meget bevidste om det ansvar, vi overtager, både overfor packmans medarbejdere, der – som vores egne – føler sig som én stor familie, samt overfor packmans kunder, der har været vant til et serviceniveau, som selvfølgelig kommer til at fortsætte ufortrødent.”
-Skipper Hansen
2022: Nyt navn og ny adresse
I forlængelse af overtagelsen af packman A/S bliver de to virksomheder nu endeligt lagt sammen. Således kommer virksomheden fremover til at hedde JH Packman ApS.Kort efter samles packmans adresse med JHs i nye lokaler på Nimbusvej, og der siges dermed farvel til Ishøj efter 40 år.
2023: Overtagelse af Frank Høgh Transport
I sommeren 2023 overtager vi Frank Høgh Transport. En virksomhed med en imponerende historie og solidt omdømme inden for transportverdenen.Frank Høgh startede som selvstændig i januar 1993 og har i årtier været et velkendt ansigt i auktionsbranchen, hvor han har betjent kunder som Bruun Rasmussen med professionalisme og dedikation.
2025: Overtagelse af Hvejsel Møbeltransport & Hellerup Flytteforretning og Kunsttransport
I januar 2025 overtager vi aktiviteterne vedrørende Hvejsel (kendt som Hvejsel Møbeltransport A/S, Hvejsel Kunsttransport A/S samt Hellerup Flytteforretning og Kunsttransport A/S).Overtagelsen af Hvejsel er med til at styrke vores position som førende aktør inden for transport og logistik med særligt fokus på specialtransporter af kunst, antikviteter, auktionsvarer og designermøbler.
Hvejsel har opbygget en stærk position inden for både nationale og internationale transportopgaver, og de er kendt for deres høje serviceniveau, kvalitet og ekspertise, hvilket gør dem til en naturlig tilføjelse til vores kerneforretning.
“Vi ser det som en oplagt mulighed at videreføre og udvikle de stærke kompetencer, som Hvejsel Møbeltransport repræsenterer.
Vores ambition er at sikre stabilitet og fortsætte det høje serviceniveau, som kunderne kender, og vi er glade for at kunne byde Hvejsel og deres kunder velkommen i JH familien.”
– Skipper Hansen, Daglig leder, JH Packman