Forsendelse fra København til Pennsylvania
I 2004 stod vi for afhentning, pakning og forsendelse af en fin hvid porcelænsvase af den danske keramiker Jane Reumert, til en kunde i Pennsylvania, USA.
Vasen var ekstrem skrøbelig, og overfladen fuld af hundredvis af små tynde porcelænsstrenge. Det var umuligt at holde på vasen uden at de ville brække af.
Porcelænen var desuden så tynd at man kunne lyse igennem den med en lampe. Den eneste måde at løfte vasen på, var ved at holde den indvendigt.
”En fantastisk historie med en meget lykkelig slutning. JH Transport er de bedste.
David Werner
Tværs over Atlanten i en kasse fuld af sand
Det var selvsagt lidt af en udfordring idet vi skulle sende det 6000 km. på tværs af Jorden. Og helst gerne i et stykke.
Vi var nødt til at skræddersy en trækasse til vasen, men hvordan skulle vi fastgøre vasen? Normalt pakker man den slags i bobleplast og s-fyld (flamingo-chips). Men det ville de tynde porcelænsstrenge ikke kunne holde til.
I stedet forede vi kassen indvendigt med plastic, og hældte derefter meget fint sand i bunden af kassen. Vasen blev placeret forsigtigt i sandet, og resten af kassen blev herefter fyldt op, mens vi samtidig sørgede for at fylde selve vasen med sand.
På denne måde blev trykket på den skrøbelige porcelæn fordelt over hele vasen, og holdt samtidig vasen fikseret i kassen.
Sandet gjorde selvfølgelig at kassen blev en del tungere end normalt og dermed dyrere at sende. Men det betød også at vasen nåede frem i ét stykke.
Kundens historie
Jeg er en samler af skandinavisk kunst og har haft hjælp fra JH Transport i København i over 20 år. De har givet fremragende personlig service.
I 2004 købte jeg en smuk vase “Bird’s Nest” fra Jane Reumert, da jeg var på besøg hendes butik. Det er meget tyndt porcelæn med fine strejf af hvidt porcelæn, der flyder fra overfladen. Den er så skrøbelig, at den er gennemsigtig.
Efter jeg købte den kunne jeg ikke finde ud af en måde at få den transporteret hjem til Pennsylvania. Jeg havde mange ideer, men ingen af dem syntes tilfredsstillende for JH Transport.
Efter mange diskussioner med Johnny Hansen, forsikrede han mig, at han kunne få den til mig i et stykke.
Vasen ankom i en lille trækasse. Da jeg åbnede kassen var vasen dækket af sand på indersiden og ydersiden. Det var det samme princip som at klemme et æg i en hånd. Med lige kræfter vil ægget ikke springe.
Min kone og jeg brugte en lille plastikske man bruger til afmåling af kaffe. Hun tog lidt fra ydersiden af vasen, og jeg tog fra indersiden. På den måde var vægten af sandet ligeligt fordelt. Det var som en arkæologisk udgravning.
I sidste ende var kun tre små totter brækket af under sin transatlantiske rejse. Jeg blæste resten af sandet af, og placerede vasen i vores display reol, og den har ikke bevæget sig siden.
En fantastik historie med en meget lykkelig slutning. JH Transport er de bedste.
Jeg sidder i øvrigt i bestyrelsen på to museer, så jeg forstår de vanskeligheder der er ved transport af kunst.
Tak JH Transport
– David Werner
Om kunstneren Jane Reumert
Professionel keramiker
“Bird’s Nest” er designet og produceret af den danske kunstner og keramiker Jane Reumert.
Jane Reumert har arbejdet med keramik siden 1960’erne, og meget af hendes arbejde er inspireret af naturen, og især fugle.
Igennem 1980’erne begyndte hun at arbejde med porcelæn, og startede med at eksperimentere med at blande glasfiber i materialet i starten af 1990’erne. Det betød at hun kunne lave endnu tyndere (men stadigt stærke) værker.
I 1994 var Jane Reumert den første, der modtog Torsten and Wanja Soderberg Nordiske Design Pris.
Prisen administreres af Röhsska Museuet i Göteborg og støtter design og dekorativ kunst i Norden.